Dansk Kemiolympiade

Den danske kemiolympiade er en konkurrence for gymnasieelever med interesse for kemi. Konkurrencen er inddelt i en række udtagelsesrunder, hvor de fire bedste elever går videre til den internationale kemiolympiade (IChO), hvor man har mulighed for at møde mennesker fra hele verden.

1. runde foregår i egen klasse, hvor man tager en teoretisk prøve. Har man kun brugt lommeregner og databog som hjælpemidler, og har man klaret sig godt, kan man indsende sin besvarelse til bedømmelse. De bedste 40 elever udtages og inviteres til 2. runde.

2. runde afholdes på Gefion Gymnasium og KU. Her vil der være et par foredrag, en teoretisk prøve og en laboratorieprøve.

Alle gymnasieelever, uanset alder, kan deltage i 1. og 2. runde. Er man fyldt 20 pr. 01.07.2015 (det givne år) kan man desværre ikke deltage i de efterfølgende runder og IChO. Aldersgrænsen er en internationalt fastsat grænse.

3., 4. og 5. runde bliver afholdt på DTU, AU hhv. Gefion/KU, og der er ikke udskilning imellem disse runder. Her vil man få inspirerende foredrag om mere avancerede områder af kemien. I hver runde vil der være en teoretisk og praktisk prøve og på baggrund af disse udvælges de fire bedste elever til at deltage i IChO.

Udtagelsen af de fire finalister finder sted på Carlsberg, hvor de andre naturvidenskabelige olympiader også er med, og det plejer at være en rigtigt spændende oplevelse.

Baku 2015

Årets IChO foregår i Baku, Azerbaijan i juli.

Kommende kemiolympiader

2015: Baku, Azerbaijan

2016: Kazan, Rusland (ikke bekræftet)

2017: Thailand (ikke bekræftet)

2018: Tjekkiet og Slovakiet (ikke bekræftet)